Tilhængeren får ordet: Tottenham Hotspur 2/2

442.dk præsenterede i sidste uge en ny serie, hvor du som læser kan få et indblik i, hvordan det er at have et bankende hjerte for en udenlandsk klub.

442.dk har fået en snak med White Hart Danes formand, Bjarke Højgaard.

Hvordan oplever du fankulturen i England i forhold til Danmark?

For mig er der 2 sider af den sag. Den ene er stadionoplevelsen. Og der mener jeg stemningsmæssigt at White Hart Lane desværre af og til er lidt stille, men det er stadig helt anderledes end herhjemme, hvor fansene nærmest skal tvinges til at klappe. Jeg synes, der har

været mange fine tiltag herhjemme, både i AGF, AaB, FCK og Brøndby (hvor jeg har været på stadion), men stadionfesten er stadig for de få, og de inkarnerede. Det er svært at få langsiderne med! Og det er en skam, men ofte er der jo langt mellem tilskuerne, hvorimod der på White Hart Lane nærmest altid er udsolgt.

For mig vil det altid være federe at stå bag det ene mål og synge end at se taktikken og formationen på øvre C. Men der er der heldigvis forskellige holdninger til. Det der dræber stemningen i England er blandt andet at der kun er siddepladser. Det er federe at stå tæt og synge sammen. Det kan der være mange gode grunde til ikke er muligt mere (Hillsborough 1989), men det ødelægger stemningen på stadion. Derudover er billetpriserne også medvirkende. Jo færre blue collars der har råd til at komme på stadion jo dårligere stemning. Fodbold i England er ikke længere for alle, men for de velhavende. Og det er trist. Og det er derfor der kan se halvtomme tribuner når Man C fører 3-0 hjemme over Liverpool. ’Fansene’ skal jo nå ud på parkeringspladsen inden der bliver trængsel.

Den anden del er alt det, der kommer udover stadionoplevelsen. Stemningen på en lummer pub i Tottenham inden kampen. Fællesskabet bagefter hvor resultatet diskuteres. Det oplever jeg som helt anderledes i England. Her lever og ånder de foldbold – det gør vi ikke på samme måde herhjemme efter min opfattelse. Jeg tænker på Tottenham hver eneste dag – det er jeg sikker på der også er nogle der gør med Brøndby eller FCK, jeg synes bare fodbolden fylder mere i englændernes identitet, og det er helt vildt fedt.

Jeg har set Tottenham 8 gange. Første gang mod Charlton i 2004, og skal derover igen mod Newcastle i weekenden. Derudover har jeg set Tottenham spille mod Inter på udebane i Champions League. Udebaneture er noget der absolut kan anbefales. Fed oplevelse! Derudover har jeg været til VM i 2006 i Tyskland (Fritz Walter i Kaiserslautern), set FA cup på The Den (Millwall) og set Danmark adskillige gange i Parken, ligesom jeg har været til superligafodbold på Ikast Stadion, Viborg Stadion, Aalborg Stadion, Århus Stadion, Parken, Herfølge Stadion og Brøndby Stadion (samt flere 1. divisions stadions). Og jeg må sige at den fedeste stemning jeg har oplevet er enten Tottenham-Sunderland sidste eller forrige sæson, Danmark-Norge i Parken i EM kvalen eller AGF-B 1903 i pokalfinalen på Århus Stadion i 1992. Der synes jeg i bund og grund stemningen er nogenlunde ens og ganske fremragende. Og den rammer højt. Til gengæld synes jeg bundniveauet er lavere til en dansk ligakamp eller landskamp. Der kan stemningen virkeligt helt dø, hvis der bare er lidt modgang.