Officielt: QPR bekræfter Onuoha
Det har været en rigtig travl januar-måned for Premier League-klubben Queens Park Rangers. Holdet har fået ny træner i form af Mark Hughes, og det er en mand, der for alvor har fået gang i klubbens planer for transfervinduet.
Senest overraskede klubben med AC MIlan-profilen Taiwo, og torsdag kan klubben igen bekræfte en stor handel. Queens Park Rangers har nemlig sikret sig Manchester City-forsvareren Nedum Onuoha på en aftale gældende fire og et halvt år.
25-årige Onuoha har tidligere været under netop Mark Huges i Manchester City, og manageren er glad for at byde spilleren velkommen.
"Han gjorde det rigtig godt under mig i Manchester City, hvor han fik en del kampe. Endda nok flere end under nogen anden manager. Det er rigtig vigtigt, at vi er i stand til at tiltrække attraktive spillere her i QPR," siger Hughes til klubbens hjemmeside.
![[paper]](/uploads/images/paper_round/logo_thesun.gif)
![[paper]](/uploads/images/paper_round/daily_express.gif)
![[paper]](/uploads/images/paper_round/logo_thesun.gif)









