Enrique: Vi kan gøre det
The Reds forbliver nummer syv i tabellen efter et 2-1 nederlag til rivalerne fra Manchester United på Old Trafford. En kamp som blev præget af episoden mellem Luis Suárez og Patrice Evra, hvor angriberen fra Uruguay nægtede at give sit håndtryk til Evra.
På trods af et skuffende nederlag i lørdagens kamp mener Jose Enrique, at hjemmebaneformen vil blive afgørende for, hvor klubben vil ligge placeret, når sæsonen er slut.
"Vi tabte i lørdags, men sandheden er, at vi er nødt til at vinde flere hjemmekampe. Det er svært at slå United hjemme, men hold som Swansea og Blackburn skal vi vinde over," siger Jose Enrique til klubbens hjemmeside.
Liverpool FC møder på søndag Brighton & Hove Albion i FA Cuppen, kampen begynder klokken 17:00.







