Chelsea skal i omkamp
Chelsea satser meget på FA Cuppen, efter deres chancer for at vinde Premier League er forduftet, men det var ikke til at se på Andre Villas-Boas' mandskab, der spillede svagt.
Birmingham kom fortjent foran efter omkring tyve minutters spil, hvor et hjørnespark sejlede igennem feltet og havnede ved bagerste stolpe hos David Murphy, der sendte Birmingham på vinderkurs med sin scoring til 0-1.
Kort tid efter kunne Juan Mata have udlignet. Chelsea blev tildelt et straffespark, da Ramiries fik spændt ben for sig i gæsternes felt, men Colin Doyle reddede Matas forsøg.
I anden halvleg fik Chelsea hul på bylden. Det skete, da Daniel Sturridge satte hovedet på Branislav Ivanovic' indlæg, som han satte i mål til 1-1 efter en lille time.
Ingen af holdene kom frem til de store chancer i det resterende del af opgøret, der endte 1-1 og dermed er der lagt op til omkamp på St. Andrews.







